Denne artikel blev trykt i Klubbladet April 2018

 

neptunodense.klubmodul.dk 

Alle systemer, IT såvel som administrative, har en levetid og dette kan mærkes for sportsklubber med mange medlemmer og med et stort aktivitetsniveau – og også i Neptun.

Derfor har bestyrelsen valgt at flytte vores klub-administrationssystem online og dertil er valgt den danske udbyder Klubmodul.dk.

Klubmodul tilbyder først og fremmest en hjemmeside hvor nye medlemmer kan tilmelde sig, klubbens medlemmer kan finde oplysninger, man kan tilmelde sig kalender-events, hvor det er meget nemmere at modtage informationer fra klubben og i stedet for at man skal skrive til bestyrelsesmedlemmer eller kassereren i klubben for foretage ændringer kan man fra nu af selv ændre sine kontaktoplysninger eller kontingenter – og der kommer stadig flere funktioner til!

Ud over det bliver der fra bestyrelsens, kassererens, træneres og hjælperes synspunkt meget nemmere adgang til at styre regnskab, e-mail og beskeder til medlemmer og deltagere foruden ét sted at samle kalender og alle happenings i klub-regimet.

Klubmodul vil også komme til at styre alle betalinger imellem klubben og dens medlemmer
Det betyder at både kontingenter og tilmeldinger til kalender-aktiviteter som for eksempel Juniorafdelingens årlige sommerlejr vil foregå med sikker overførsel igennem klubmodul og kan tilmeldes med alle kendte betalingskort-typer som Dankort, Visa, MasterCard og lignende nemme løsninger!

Alt dette betyder at en flytning fra det gamle system til det nye er i gang, hvor ledelsen netop nu flytter alt fra økonomi og kalenderinformationer til Klubmodul:

Vi opfordrer derfor alle medlemmer til at besøge den nye side der allerede er tilgængelig på
neptunodense.klub-modul.dk, oprette en bruger, logge ind og vælge Tilmelding-menuen i toppen.

 
Info:

- Voksne medlemmer på 18 år og over er medlemmer af gruppen Voksen fritidsdykker

- Junior-medlemmer på 17 år og under er medlemmer af gruppen Junior fritidsdykker

- Hvis man ikke er aktiv dykker og/eller praktiserer dykning hverken i form af snorkling eller flaskedykning skal man tilmelde sig gruppen Vandtilvænning Voksen eller -Barn.

 

Netop nu hvor vi i Frømandsklubben er ved at flytte til Klubmodul er engangstilmeldingsgebyret der normalt forekommer nye medlemmer nedsat til absolutte minimum for nuværende medlemmer og første betalinger af kontingenter vil forekomme d. 1. juli 2018.

Vi vil selvfølgelig kontakte medlemmer igennem alle medier som e-mail, Facebook-siden og i sidste ende direkte for at sikre en glidende overgang, men husk at man altid kan kontakte klubbens bestyrelse hvis man er i tvivl eller ønsker hjælp til tilmelding på Klubmodul – vi står klar til at hjælpe.

Velkommen til Klubmodul!

Ole Nørby
Kasserer i Frømandsklubben Neptun